Nyheder fra se-coaching
Velkommen til min nyhedsside
 



Nyttige tips fra mig til dig

På denne side vil jeg ca. hver anden måned fortælle om andre spændende hjemmesider jeg har stiftet bekendtskab med.
Der vil også komme omtale af interessante bøger jeg har læst, eller film og udsendelser jeg har set. Og måske andre nyheder, som jeg gerne vil dele med dig.

Få nyhederne direkte

Hvis du har lyst til at få nyhederne sendt direkte til din egen mail, skal du blot sende mig en besked om det. Se "kontaktoplysninger" eller "send mail direkte". Så sørger jeg for de kommer frem til dig, og du kan selvfølgelig altid framelde dig igen.

Nyt i august 2008

Omtale af hjemmeside

Går du rundt med en forfatter i maven?

Går du rundt med drømme og ønsker om at skrive din egen bog, eller har du digte liggende i skrivebordsskuffen, som du i grunden synes fortjener en tur frem i lyset?

Har du ikke gjort mere ved drømmen fordi du tænker, at det nok er umuligt at få den realiseret. Man skal sikkert kunne noget særligt eller være ”kendt” for at få noget udgivet. Så er din store chance måske kommet nu.

På nettet findes en interessant hjemmeside for ”Books on demand”, forkortet BoD. Her kan du, ganske gratis, få udgivet dine egne publikationer. Der er tre muligheder for ad denne vej at få levet forfatterdrømmen ud.

BoD Fun : Her kan du på hjemmesiden oprette dig som bruger, og herefter oprette dit manuskript i et særligt format. Det er som ordet siger  - mest for sjov, og din bog kommer ikke ud til den store offentlighed.

BoD Classic: Når du har indtastet dit manuskript får du tildelt et gratis ISBN-nummer og gratis stregkode, og firmaet sørger for trykning og distribution til salgssteder.

 

BoD Comfort: Her får du samme service som ved Classic, men herudover får du gratis ekspertvejledning.

 

Er det noget for dig – så læs mere på hjemmesiden. Du finder den på: www.BoD.dk.

 Bogomtale


"Bryd vanen og nå dine mål."

”Tænk over dine tanker, de bliver til dine ord.

Tænk over dine ord, de bliver til dine holdninger.

Tænk over dine holdninger, de bliver til dine handlinger.

Tænk over dine handlinger, de bliver til dine vaner.

Tænk på dine vaner, de danner din karakter.

Tænk på din karakter, den ender med at blive din skæbne” (Ukendt forfatter)

Disse kloge ord og en hel masse andre kan du læse om og arbejde med i bogen ”Bryd vanen og nå dine mål” af Torben Wiese.

 

I bogen gør forfatteren os opmærksom på, at vores vaner udgør op mod halvdelen af årsagerne til, at vi ikke når de mål vi sætter op for os selv. Bogen giver en masse gode eksempler på og råd til hvordan både virksomheder kan blive mere innovative og dermed opnå bedre resultater, og hvordan vi i privatlivet ved at bryde nogle af vores vaner kan få en mere lykkelig og harmonisk hverdag.

Og vaner fylder faktisk ret meget i hverdagen. Vidste du f.eks. at 92 % har et fast mønster for deres morgentoilette, 78 % har et fast mønster for hvor de sidder når de ser TV, 81 % har faste rutiner for hvornår de spiser frokost og med hvem, og 86 % falder næsten altid i søvn i samme stilling. Tankevækkende – ikke??

Hvis du blot er nysgerrig efter at vide mere om vaner og vanebrydning kan du nøjes med at læse bogen uden at gøre så meget andet. Men hvis du undervejs ( og det tror jeg du gør) bliver inspireret til at ændre nogle af dine egne vaner, er der rigtig mange gode øvelser og anvisninger på hvordan du kommer i gang.

 

Bogen har for nylig været på tilbud i Føtex til kr. 69,-  Den er udgivet på Jyllands Postens Forlag.

 

Nyt i maj 2008

Omtale af hjemmeside

Kender du siden "lev lykkeligt". Ellers aflæg den et besøg. Her kan du oprette en profil som privatperson. Du kan invitere venner, familie og andre til spændende arrangementer, lave indlæg om emner der interesserer dig og meget mere. Hvis du er på jagt efter en coach, terapeut, alternativ behandler eller andet, så kan du også finde det her.
Hvis du selv har en professionel ydelse at tilbyde, kan du oprette dig med en professionel profil. I øjeblikket er det hele gratis, men på et tidspunkt kommer der måske en lille betaling for de professionelle profiler.

Få adgang til siden via mit menupunkt "links"

Bogomtale.

Jeg har lige læst bogen "Kampen for frihed", og blev optaget af den.
En fortælling om hvad der kan ske, når mennesker fra forskellige kulturer mødes og sød musik opstår. Den 17-årige islandske Gudridur møder den 15 år ældre egypter Abraham.I starten vælger Gudridur at se bort fra de vanskeligheder der hurtigt viser sig. De bliver gift og får to børn sammen.

Forholdet har hele vejen igennnem svære kår, men det hele spidser til, da Abraham lokker datteren med på en rejse til sit hjemland, uden at fortælle hende, at han har planlagt hun skal blive der. Så starter moderens kamp for at få hende hjem igen!!

Gudridur arbejder ihærdigt på at få sin mand i tale, men må hele tiden sande, at kommunikationen mellen dem "løber af sporet", og at Abrahams stærke kulturfølelse og æresbegreber dominerer forholdet, og overskygger den sunde fornuft.

En velskrevet bog, der hudløst ærligt fortæller om stærke æresbegreber, kulturforskelle, og hvor svært det kan være når man ikke længere kan nå hinanden hverken med ord eller følelser.

Bogen er en del af serien "virkelighedens verden" og dermed baseret på en virkelig hændelse. Den er skrevet af islændingen Björn Ingi Hrafnsson og udgivet på forlaget "Lindhardt og Ringhof"

Den har lige været på tilbud i Netto, og kan måske stadig fås der.

God læselyst

Nyt i august 2010

Bogomtale

 

Lad ikke et handicap styre dit liv!

 

Af Thomas Wibling

 

Bogens forfatter, Thomas Wibling, er certificeret Master NLP coach, stresscoach og instruktør for Silva Metoden i Danmark. Han arbejder bl.a. som coach og foredragsholder, især for mennesker med handicap. Og Thomas ved hvad han taler om – han er nemlig selv stærkt hørehæmmet.

En del af disse erfaringer har nu udmøntet sig i bogen ”Lad ikke et handicap styre dit liv!” somer udkommet på forlaget”Tidens Tern” i 2010.

Bogen henvender sig til mennesker med handicap, der oplever vanskeligheder i forbindelse med handicappet, såvel i arbejdslivet som i den private sfære, og til mennesker uden handicap som er interesserede i at vide mere om de udfordringer mennesker med et handicap står over for. Den er inddelt i fire kapitler: ”Grundlæggende ideer der forbedrer dit liv” – ”Din indstilling til dit handicap er nøglen” – ”Succes med handicap på job” og ”Sådan kommer du videre”.  Forfatteren giver i sit forord udtryk for et ønske om at inspirere læseren til at:

            

         Overvinde egne barrierer
         Udnytte ressourcer og kompetencer bedre
         Få mere ud af liv og karriere på trods af et handicap
         Overvinde de barrierer handicappede ofte møder på
         arbejdsmarkedet

Disse ønsker forsøges imødekommet ved hjælp af en lang række tanker om, og praktiske anvisninger på, hvordan man ved at ændre overbevisninger og vaner, kan få et bedre liv, på trods af sit handicap.

Især i tider med høj arbejdsløshed, kan det være ekstra svært for mennesker med et handicap at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. I kapitel tre gives der mange fine anvisninger til, hvordan man, ved selv at være åben om sit handicap, og ved at være interesseret i at hjælpe både både arbejdsgiver og kolleger ned, hvordan ens handicapat få foden indenfor. Meget af modstanden bygger nemlig på uvidenhed og fopå arbejdsmarkedet. I kapitel tre gives der mange fine anvisninger til hvordan man, ved selv at være åben om sit handicap, og ved at være interesseret i at hjælpe både arbejdsgiver og kolleger med, hvordan ens ressourcer ´kan udnyttes på trods af handicappet, får lettere adgang til at få foden indenfor.Meget af modstanden bygger nemlig på uvidenhed og fordomme. Og arbejdspladserne får en venlig henstilling til åbenhed, med citatet: ”Kast dine fordomme fra dig, før det er for sent”- (Fra bogen ”Lederens katekismus” .

  

Det er et velkendt fænomen, at det kan være rigtig svært, at ændre indgroede vaner. Og når mennesker står over for at skulle gøre det, er der en tendens til at man vil ændre det hele på en gang. Det bliver let uoverskueligt, og så ender det med at intet måske ændres. Her er et af rådene fra bogens forfatter, at man skal tage små skridt og dermed snyde sine vaner. Et godt spørgsmål at stille sig selv kan være: ”Hvad er det mindste, du allerede kan gøre i dag for at komme en lille smule tættere på dit mål?” (Citat af Robert Maurer). Bogens sidste kapitel kommer med mange eksempler på hvad der skal til for at ændre sit ”kort over verden”, og hjælp til hvordan man kan opstille en handlingsplan for at nå sine mål.

En velskrevet og letlæst bog, der på en både realistisk og humoristisk måde giver anvisninger på ikke at lade sit liv styre af et handicap, og som efterlader et håb om at kunne forbedre sit liv trods handicappet.